Få en gennemgang af tilstandsrapport m.m., når du skal købe sommerhus
Er du som de fleste andre danskere, er det nok ikke så ofte, at du køber en ny bolig eller et nyt fritidshus. Derfor kan det være værdifuldt at have et solidt fundament af tryghed at stå på, når du for en sjælden gangs skyld bevæger dig ud på boligmarkedet.
Derfor anbefaler vi altid en byggesagkyndig besigtigelse af sommerhuset, hvor du som køber dækkes fuldstændigt ind af vores byggetekniske ekspertise, der også omfatter indsigt i og uvildig anbefaling af forsikringer, der kan være oplagte at tage, når du skal købe sommerhus. Det kunne for eksempel være den klassiske ejerskifteforsikring, som faktisk er betinget af en gyldig tilstandsrapport og en elinstallationsrapport.
Vi er med dig hele vejen gennem processen og sørger for, at der ikke opstår uheldige overraskelser, som kan have uoverskuelige økonomiske konsekvenser for dig. Du kan læse mere om vores komplette rådgivningspakke inden for køb af sommerhus eller fritidshus her på siden. Inkluderet i pakken finder du blandt andet en minutiøs gennemgang af de eksisterende rapporter – herunder tilstandsrapporten, elinstallationsrapporten og den aktuelle energimærkning, såfremt der eksisterer sådan en.