29 nov 2021

Hvor meget kan jeg låne til hus?

Når du er kommet til et punkt i dit liv, hvor du overvejer at købe hus, er det sikkert noget, der udløser en hel masse spørgsmål. Ud over alt det juridiske papirarbejde er der naturligvis også det økonomiske – for hvor stort et beløb har du råd til at købe for, hvor du stadig kan opretholde en fornuftig privatøkonomi uden at sidde alt for hårdt i det måned for måned?

Hvor meget du har råd til at købe for afhænger af sammenhængen mellem en række forskellige faktorer. Og det er også dem, som banken typisk vil kigge på, når de laver en forhåndsgodkendelse til jeres boliglån. En af de ting, som er mest afgørende for, hvad du kan købe hus for, er naturligvis din indtægt. Men dertil kommer for eksempel også, hvordan din øvrige økonomiske situation ser ud.

Har du en medansøger, og hvad ligger din medansøgers indkomst på? Har du eksisterende gæld? Har du bil? Har du hjemmeboende børn? Det er blot nogle af de spørgsmål, som ligger til grund for en individuel vurdering af, hvor meget du har mulighed for at købe bolig for. Dertil kommer også, hvor mange penge du eventuelt har mulighed for at lægge til udbetalingen selv ud over de obligatoriske 5 %. Så hvis ikke du har en opsparing, kan det for eksempel have indflydelse på, hvad du kan købe bolig for, selvom du måske har en løn, der ligger et stykke over gennemsnittet.

Alle disse faktorer bruges til at afdække, hvor stort dit rådighedsbeløb er, efter du har købt en bolig. Rådighedsbeløbet er altså det beløb, som du eller I har råd til at leve for, når alle faste udgifter er betalt.

Få professionel hjælp til at købe din drømmebolig

Hos Komplet Køberrådgivning kan du sikre dig et forløb, der giver dig tryghed, gennemsigtighed og ro i maven gennem hele købsprocessen. Vi ved godt, at det kan være overvældende at overskue alle de facetter, der knytter sig til at skulle købe en bolig – og der er vi den uvildige samarbejdspartner, der altid er på din side.

Her kan vi blandt andet også hjælpe dig med at sikre, at du ikke betaler for meget for dit nye hus. På den måde kan du også få den bedste bolig for de midler, du har til rådighed. Det kan du, ved at vi går ind og assisterer dig gennem for eksempel en byggesagkyndig besigtigelse af den bolig, du er interesseret i, eller gennem en professionel prisforhandling, hvor vores eksperter går ind i den hårde forhandlingsdisciplin på dine vegne.

Kontakt os i dag og opnå de optimale vilkår i dit huskøb

Vores faste mission er at gøre betingelserne så gode for dig som muligt, når du skal købe bolig. Med en køberrådgiver har du en fagspecialist, der arbejder for dig, ligesom sælger har en ejendomsmægler på sin side. Dermed indgår du i en forhandlingssituation, som er noget mere lige, end hvis du handler på egen hånd. Det er din mulighed for at slippe for mange af de bekymringer, som følger med et boligkøb.

Vi glæder os til at hjælpe dig med en fair og fornuftig bolighandel.

Skrevet af Tue Elmose Trnka

Direktør