10 dec 2018

Ejerskifteforsikringer giver underskud og hovedbrud

Den truende konkurs i baglandet hos sælgeren af ejerskifteforsikringer Frida lægger flere problemer til en forsikringstype, der har give branchen masser af klager samt underskud. Der er udsigt til, at det bliver værre til næste år. Landets største selskab er netop stoppet med at sælge ejerskifteforsikringer og henviser sine kunder til netop Frida.

»Grunden til, vi har valgt at stoppe med at sælge ejerskifteforsikringer i Tryg, er, at det er et ekstremt komplekst produkt, hvor vi ofte oplever, at kunderne har alt for høje forventninger til, hvordan forsikringen dækker, når man har en skade,« oplyser Tanja Frederiksen, kommunikationschef, i et skriftligt svar på Berlingskes spørgsmål.

»Flere store forsikringsselskaber har valgt at tage ejerskifteforsikringer ud af deres portefølje, fordi produktet er for kompliceret i sig selv – også for forsikringsselskaberne. Det er her, hvor man banker hovedet i sømmet som forsikringsselskabet,« siger Søren Ahlgren Mortensen, der er indehaver af rådgivningsvirksomheden Din Forsikringsekspert og Komplet Køberrådgivning. »Når vi i Ankenævnet for Forsikring ser så mange sager med ejerskifteforsikringer, hvor kunden får ret, så viser det også, at forsikringsselskaberne har svært ved det. For selvfølgelig vil der komme klager, men hvis man for eksempel ser på forholdet mellem tabte og vundne sager i Ankenævnet på almindelige husforsikringer, så er det egentlig meget sjældent, at kunden får ret,« siger Søren Ahlgren Mortensen.

Læs hele artiklen på Berlingske Business – Abonnement

Skrevet af Tue Elmose Trnka

Direktør